Supervision
Psykologisk Klinik v/ Marianne Welcher på Bornholm
På vej til autorisation?
Jeg tilbyder supervision til psykologer, der er på vej til autorisation. Jeg tilbyder også supervision til andre faggrupper, individuelt eller i grupper, og har stor erfaring inden for dette område.
Jeg arbejder som supervisor anerkendende og kreativt. Udgangspunktet er at lade dine/jeres faglige kompetencer udfolde sig og arbejde i retning af god sagsbehandling/problemløsning.
I supervision arbejdes der med faglig udvikling via ”case-supervision” eller med afsæt i din/jeres konkrete ønsker for faglig udvikling og inspiration. Der kan være mange flere kombinationer end det nævnte.
Supervision er en reflekterende og undersøgende proces. Vi undersøger de fortællinger om en udfordring eller en sag som folder sig ud. Igennem denne proces skabes nye refleksioner og forståelser. Der bliver sat gang i en læringsproces.
Hvad tilbyder supervision?
Supervision hos mig indebærer en struktureret og tillidsfuld proces, hvor du får mulighed for:
- At drøfte og reflektere over konkrete cases og klientrelationer
- At undersøge egne reaktioner, grænser og arbejdsmæssige belastninger
- At udvikle dine færdigheder inden for metoder og teori
- At forbedre samarbejde, kommunikation og professionel identitet
Supervision er relevant for dig, der ønsker at forbedre kvaliteten af dit arbejde og sikre, at både du og dine klienter får bedst mulig støtte.
Min kompetence og erfaring som supervisor
Jeg har mange års erfaring som psykolog og supervisor. Jeg gennemførte supervisortræning hos klinisk psykolog Grethe Bruun i perioden 2005-2025 og fortsætter tilknytning til hendes masterclass. Derudover har jeg deltaget i kurser og masterclasses med internationale undervisere og arbejder kontinuerligt med faglig opkvalificering.
Mit teoretiske fundament er systemisk/socialkonstruktivistisk og narrativt, med supplerende orientering mod kognitiv og psykodynamisk teori – hvilket gør, at jeg kan tilpasse supervision til dine behov og din faglige profil.
Supervision af plejefamilier
Jeg har stor erfaring i supervision af plejefamilier inden for området med børn, unge samt også, hvor det måtte dreje sig om en parallel anbringelse af mor/far og barn. Jeg overholder altid min tavshedspligt som psykolog.
Kontakt til supervision
Hvis du ønsker at drøfte dine muligheder for supervision hos mig, så kontakt mig for at aftale tidspunkt og format. Sammen finder vi den løsning, som støtter dig bedst i dit faglige virke.
Praktisk format og rammer
- Supervision kan foregå individuelt eller i grupper, afhængig af behov og ønske
- Frekvens efter aftale – månedlig, hver 14. dag eller ved behov
- Sted: klinikken i Rønne, eller i nogle tilfælde online, hvis det er hensigtsmæssigt
- Honorar: se siden “Priser & tilskud” for de aktuelle satser
Hvem henvender supervision sig til?
- Psykologer og behandlere, der ønsker faglig sparring
- Pædagoger, socialrådgivere og sundhedsprofessionelle med klientkontakt
- Fagfolk, der arbejder med sårbare grupper, alvorlig sygdom, relationelle og psykiske belastninger
- Medarbejdere der oplever stress, rollekonflikter, arbejdspres eller behov for refleksion